Have

Mit fristed

Haven er mit åndehul – et sted hvor jeg finder ro, glæde og balance. Især på de dage, hvor kroppen driller, betyder det noget helt særligt at kunne gå ud blandt blomster og grønne omgivelser og for en stund glemme smerter og træthed. Luften, lydene og farverne hjælper mig til at falde til ro, både fysisk og mentalt.

De første mange år var haven mest et stort legeområde for børnene og hundene, og den bestod derfor for det meste af græsplæne. Det var et dejligt sted, fuld af liv og leg – men ikke et sted med mange farver.

Da vi i 2019 ikke længere havde hunde, begyndte jeg at mærke, at haven gerne måtte udvikle sig. Så jeg gik i gang med at anlægge et bed på to sider af plænen. Siden da er der langsomt kommet flere og flere planter til. Nogle er blevet skiftet ud, andre har fået lov til at brede sig. Det er en proces, der hele tiden udvikler sig – og som jeg elsker at være en del af.

Jeg har lært, at man ikke altid behøver kræfter til de store projekter. Nogle dage handler det bare om at sidde på en bænk, mærke solen i ansigtet og dufte til jorden. Selv de små øjeblikke i haven kan gøre en stor forskel for humøret – og måske er det netop det, jeg sætter allerstørst pris på.

Blomster og inspiration

Blomster fascinerer mig, fordi de minder mig om, at livet fortsætter og fornyer sig – også når det kan føles svært.

Jeg har haft mange forskellige haver gennem tiden, men uanset hvor vi har boet, har der altid været plads til lidt farve, liv og kærlighed. Her i Kregme har jeg mulighed for at dyrke både blomster, krydderurter og grøntsager, og jeg bruger meget tid på at overveje, hvilke planter der passer sammen.

Min inspiration finder jeg alle mulige steder:
• hos haveforeninger
• i bøger og magasiner
• på gåture i naturen
• i andres haver

Jeg tager ofte billeder af planter, jeg møder på min vej. Nogle af dem ender her på siden, hvor jeg deler små historier og detaljer, der inspirerer mig. Naturens skønhed minder mig om at sætte tempoet ned og lægge mærke til de små ting

Haveglæde og fællesskab

Min interesse for haver er ikke ny. Jeg har faktisk været medlem af Det Danske Haveselskab siden 1987, da jeg var gartnerelev – et medlemskab jeg fik det første år af min mester. Det har fulgt mig lige siden.

I 2023 blev jeg også medlem af Dansk Pæonselskab og kom med i bestyrelsen som suppleant. Det har åbnet en helt ny verden af inspiration, fællesskab og nørdede snakke om alt fra sorter og jordbund til blomstringstider.

Jeg elsker fællesskabet omkring haven – at udveksle erfaringer, dele stiklinger, tale om jord og sol, og at mærke glæden ved at få en ny plante med hjem fra en ven eller bekendt. Det giver en helt særlig betydning at kunne kigge på en plante og tænke:
“Den fik jeg af hende den sommer, hvor vi sad og drak kaffe i solen.”

Liv med sygdom og naturens styrke

At leve med kroniske sygdomme betyder, at jeg ikke altid kan det, jeg gerne vil. Men haven har lært mig noget vigtigt: at acceptere tempoet. At ting må tage den tid, de tager. At hvile også er en del af processen.

Planter og blomster kræver tålmodighed – og det gør kroppen også. Nogle dage blomstrer haven, andre dage hviler den. Det samme gør jeg. Og uanset hvad, kommer vi begge igen.

Når jeg pusler med planter, mærker jeg en ro, som ingen medicin kan give. Det er naturens egen form for terapi – og en daglig påmindelse om, at livet bliver ved med at gro, selv i perioder hvor alt føles tungt.

En del af min hverdag

På denne side vil jeg løbende dele billeder fra vores have, fortælle om de planter jeg holder af, og måske komme med nogle små tips undervejs. Haven behøver ikke at være perfekt – den skal bare være levende.

For mig handler haveglæde ikke om at følge en streng plan, men om at skabe et sted, der giver energi, ro og glæde – både på gode og på svære dage.

Og hvis mine erfaringer kan inspirere bare én til at finde lidt fred i jorden, farverne og stilheden, så giver det hele mening.